Den boligsociale helhedsplan for Langkærparken 2021-25
Den boligsociale helhedsplan i Langkærparken har fokus på at understøtte skolen, institutionerne, andre kommunale aktører og de lokale foreninger med familien i centrum. Målet er at Langkærparken er et godt sted at bo.
Det Boligsociale Hus ligger i hjertet af Langkærparken. Her møder vi mennesker, hvor de befinder sig i livet. Vi bygger bro mellem mennesker. Vi favner både børn, unge, voksne, og familier. Vi tænker i helheder og samarbejder. Vi tror på, at alle har drømme og ressourcer at bidrage med til eget liv og omgivelser. Vi tror på, at vi i fællesskaber kan styrke både den enkelte og lokalsamfundet.
I Det Boligsociale Hus arbejder vi med fire indsatsområder:
Børn og unge får et fagligt løft
Vi arbejder sammen med Coop365 Tilst om fritidsjobprojektet Coop Crew. Formålet med Coop Crew er at hjælpe unge der har brug for en hjælpende hånd, til at få et fritidsjob via konkret butikstræning og et boost af personlige kompetencer.
Vi prioriterer læsning meget højt med blandt andet projekterne ”2 timer om ugen”, Sprogven, Sprogklubben, Læs Højt – Læs sammen og samarbejde med Læseforeningen.
Vi arbejder også med et nyt og stærkere samarbejde med TST, fodbold i forhold til henvisning af nye spillere.
Flere beboere kommer på arbejdsmarkedet
Der er fokus på at flere unge og voksne tilknyttes arbejdsmarkedet. Det sker når voksne motiveres og inspireres til job, eller unge får individuel støtte til at afklare kompetencer og få job i fx byggebranchen.
I beskæftigelsesindsatsen arbejder vi med det tværfaglige og helhedsorienterede arbejde for at øge beskæftigelsen og trivslen. Fokus er at skabe stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet for forældre samt at få flere unge i uddannelse og fritidsjob og dermed medvirke til generel bedre trivsel i familierne og hos de unge. Deltagerne tilbydes lokal danskundervisning efter behov.
Tryghed og positive fællesskaber styrkes
Der er fokus på at styrke trygheden og de positive fællesskaber i området. Det sker når Bydelsmødrene og fædregrupper styrker egne og fællesskabets evne til at håndtere udfordringer med fx psykisk sårbarhed eller generel utryghed i området og når unge får deres første lommepengejob, der gør dem klar til selv at søge og varetage fritidsjob. Vi har følgende aktiviteter inden for området:
Fællesskaber og aktiv deltagelse i samfundet styrkes
Der er fokus på at flere er en del af fællesskaber og deltager aktivitet i samfundet. Det sker når frivillige støttes til at drive en forening og lave lokale aktiviteter, når der fortælles positive historier om forandringer i området, eller når bydelsmødrene klædes på at være trivselsagenter i området.
Det boligsociale team holder til i Det Boligsociale Hus, Haurumsvej 31, se lidt mere om Det Boligsociale Hus her.
Se de boligsociale medarbejdere her